Puglia

Apulia (Apulien el. Puglia) har sin oprindelse fra den toskansk oldtidsstamme apulierne. Apuliens bølgende marker har siden fønikierne og grækernes tid altid været et skatkammer for vin- og olivenolieproduktion. Romerne lovpriste mere end alt andet vinene fra ‘Tarantum’, og den romerske digter Horats omtalte området som stedet “hvor foråret er evigt”.

“Europas vinkælder” er et særdeles passende navn for Apulien. Regionens produktion er blandt verdens 7-8 største, eller mere end hele Tysklands vinproduktion. Tidligere gik store ståltanke med vin mod nord for at give kraft til de nordlige vine, men i 1980’erne faldt efterspørgslen, og man forsøgte i stedet at koncentrere sig om kvalitetsvine.
Omstilling fra bulk til mere raffineret produktion har dog været en stor opgave, idet regionen har et positivt problem: ekstremt gunstige vækstforhold gør, at druerne giver mere udbytte end i alle de andre regioner. Dette indbyder til storproduktion, og man har derfor opstillet den målsætning, at 30-40% af produktionen skal være på flaske.