Valpolicella

Valpolicella, der betyder noget i retning af ”dalen med de mange kældre”, er beliggende i hvad man kan kalde alpernes sidste krampetrækninger, ved foden af Monti Lessini. Zonen starter nordvest for Verona, omkring S. Ambrogio di Valpolicella og går i en vifte mod øst til kommunen Gazzano di Tramigna. Området er domineret af en række smukke dalstrøg med vandløb, der alle løber fra nord mod syd.

I den vestlige del ligger Classico-zonen, den oprindelige zone, bl.a. med byerne Gargagnano, Fumane, Marano, Negrar og San Pietro in Cariano, hvorfra de bedste vine kommer, mens den øvrige del udgøres af Valpantena, der er en del af en række navngivne dalstrøg mod øst, bl.a. Val di Mezzane, Val d’Illasi og Val Tramigna længst mod øst. Vinene fra disse dalstrøg bærer navnet Valpantena på etiketten.

Forskellene på den vestlige Classico-zone og den østlige del af Valpolicella fremkommer ved kombinationen imellem Monti Lessinis kølighed og Largo di Gardas venlige varme, der gør det muligt at dyrke vin på dalsiderne i vest, mens dette er vanskeligere i øst.

Valpolicella er en såkaldt blandingsvin produceret primært på druerne Corvina eller Corvinone (krop, fylde og smag), Rondinella (farve, duft og struktur) og Molinara (let bitterhed og syre). Dertil kommer andre ikke-aromatiske, lokale røde druer.

Druesammensætningen gør, at vinen ofte sammenlignes med Bardolino, men der er dog stor forskel på disse to, både når det gælder lagringspotentiale, dybde og kraft. Valpolicella strækker sig eksempelvis over et ganske imponerende smagsspektrum.

Groft sagt kan man dele zonens vine op i to typer: Valpolicella (Valpentena) og Valpolicella Superiore, fremstillet af ikke-tørrede druer, og de to Passito-typer, Amarone della Valpolicella og Recioto della Valpolicella, fremstillet på tørrede druer. Men mellem disse typer finder vi også Valpolicella Ripasso, der er fremstillet efter en gammel, lokal teknik med at hælde let vin over kvaset fra Amarone-produktionen.